mandag den 7. december 2015

Den blå hund VOV - vov og voooooov i Kolding

Nedenstående er fra den tale Verner Brems holdt d. 1. december til Den Blå Hund kunstudstilling. En udstilling for kunstnere, der ikke er proffesionelt uddannet. Kunstnerne kommer allesammen fra Kolding Kommune. Foreningen består af et udvalg af lokale kunstnere, herunder mulige repræsentanter for de lokale kunstsammenslutninger. Ann Køhrsen er formand. Kunstudstillingens motto er bydeformen: vær kreativ og aktiv. Til udstillingen optrådte Mungo Parks Kolding kor optrådte med et program af nye og gamle julesange.
Talen er gengivet lettere forkortet: "Jeg er utrolig glad for, at jeg er  blevet bedt om at holde tale til indvielsen af Blå Hunds kunstudstilling. Det kunne være et gadekryds, der ingen, der ved om det er hanhund eller en tæve. Den er ikke raceren, men åben for alle gadens køtere som har snust til lidt af hvert. Blå er en grundfarve så Den Blå Hund kunne være en gul hund eller sågar en rød hund. Det er et navn med magisk eftersmag.
Den Blå Hunds udstilling anno 2015 favner bredt fra: skulptur over maleriet og kunsthåndværk til små illustrationer. Så meget energi, aktivitet og mangfoldighed er her præsenteret. Den er skæv og farverig og vil pryde bibliotekets vægge frem til d. 3. januar 2016. Hurra for det, og længe leve mangfoldigheden. Vov eller Vov (vuuf). Det er hele tiden vigtigt for kunstneren at gå nye veje. Nogle arbejder hurtigt og spontant, og skitsen bliver nærmest værket, men for andre er det processen og undersøgelsen, der er bliver til værket. Måske vil kunstnernes værker på et tidspunkt blive omtalt som en ægte Kørhsen eller Filsø, så har man virkelig nået langt. Nærværende udstilling kan være et optimistisk fingerpeg i den retning. Udstillingen står for små og store spørgsmål, som væves sammen i billedfortælling og æstetik i den bredeste forstand. For at publikum og beskuer kan få det optimale besøgs udbytte, bør de accepterer, at verden er kompleks, at tingene ikke er enten eller, men både krop og sind - både intuition og rationalitet, både personligt og fælles favnende. En brydekamp i form og formløs, mødet mellem tanke og følelse. Det handler ikke om, at vi skal genkende os i kunsten, men at vi er åbne og er villige til at forandres i mødet med den. Måske kan vi genkende lidt af det fra madlavning, hvor smagsoplevelsen hele tiden formes i mødet mellem det søde og sure, mellem det stærke og milde kryderi. Jeg synes, vi skal hæve glasset og skåle for at publikum og udstillere vil få et lang liv. Et trefoldigt vov."
Verner Brems holder åbningstale til Den Blå Hunds udstilling i Kolding.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar