torsdag den 26. maj 2016

Krig og fred - til ungdommen af Niels Erik Danielsen





Aleppoca. Illustration af Verner Brems

Bygningsarbejdernes Landsbranchemøde | 3F Horsens | 28. - 29. maj 2016

Mange i den nuværende generation mener, at den kommende generation er svagpissere. Sokrates tillægges udsagnet at ”ungdommen taler altid så grimt.” Ungdommen er til tider underkendt af folk i den modne og ældre alder. - Vi havde det svært, siger de modne mennesker, vi løftede meget mere og gik i meget mere skidt og lort end unge mennesker nu om dage. Og nogen unge forlanger endda både katten og hundens første sygedag. Nåh spøg til side!

Ungdommen har taget store tag som fx kanonføde i verdenskrigene. Og det var unge der i Spanien i 1930’erne prøvede at råbe den ældre og modne generation op i kampen mod fascismen. Det lykkedes ikke og diktaturer kastede verden ud i en af de meste bestialske krige, vi har oplevet.
Nordahl Grieg, skrev sangen ”Kringsatt av fiender” i 1936, som reelt hedder ”Til Ungdommen”. Som journalist blev han udsendt til Kina i 1927. Ti år efter var han i Spanien og under indtryk af Den Spanske Borgerkrig, skrev han hovedværket ”Nederlaget”, som foregår under Pariserkommunen i 1871. Året efter skrev han ”Ung må verden endnu være”. Romanen beskriver Sovjetunionen under Moskvaprocesserne og Spanien under borgerkrigen. Nordahl Grieg gør op med de såkaldte vestlige demokratiers kompromisindstilling til fascismen ”føler uvilje ved uret og som ikke kæmper for det, som er ret”. 
Nordahl Grieg blev dræbt i 1943, da han som krigskorrespondent deltog i et bombetogt over Berlin.
Den Spanske Borgerkrig varede fra 1936-39. Det var en krig mellem en sammenslutning af højreorienterede fascistiske kræfter og Spaniens centrum-venstre-regering. Den førte til den 2. republiks opløsning og 40 års diktatur under Francisco Franco. Ca. 70.000 italienske soldater deltog i borgerkrigen på fascisternes side, og tyske kampfly og artilleri bombede løs. Pablo Picasso malede ”Guernica”, som viser den gru den baskiske befolkning i Guernica blev udsat for den 26. april 1937. Den britiske ikke-indblandingspolitik, som under størstedelen af krigen blev fulgt af Frankrig, betød at den spanske republik var afskåret fra hjælp fra det øvrige Vesteuropa. 
Den vigtigste udenlandske militære bistand til republikken var de internationale brigader, som begyndte at gøre sig gældende i forsvaret af Madrid i november 1936. Ca. 35.000 mand fra over 60 lande deltog i forsvaret af den spanske republik. Fortrinsvis unge mennesker tog til Spanien for at forsøge at stoppe nationalismen og fremmedhadet. Ca. 500 danskere deltog som frivillige i den spanske borgerkrig. 150 fandt døden dernede. Et særdeles fjendtligt dansk politi modtog de, der kom hjem og mange blev arresteret, da de kom hjem, arrestationerne skete i henhold til en lov, regeringen havde vedtaget til lejligheden. De frivillige blev hjemsendt på initiativ af den republikanske regering. Nederlaget var et faktum og begyndelsen til endnu en forfærdelig terrorkrig var en virkelighed, som først sluttede i maj 1945, med millioner af døde til følge og et traumatiseret Europa. 
Efterfølgende kan man forenklet sige, at de allierede vandt krigen over den nationalistiske terror, men tabte freden ved konfrontationen og våbenkapløbet mellem øst og vest.
Litteraturen kan beskrive perioden mellem 1. og 2. verdenskrig. Vi kan i bøgernes verden opleve personer som i mellemkrigstiden optræder heltemodigt og dristigt. Som læsere ved vi hvor forfærdeligt og grusomt det hele udviklede sig. 
I nutiden kan vi på sociale medier og i dagligdagen opleve racistiske, fordømmende og meget nedladende kommentarer til de med ”forkert” hudfarve, tro og politisk opfattelse. Disse nedladende fordømmende udsagn er langsomt blevet acceptable. Det er jo fx ikke børnene selv, der finder på racistiske udsagn. Det er noget de har hørt, set og oplevet. Det starter med sproget, de ekstreme sørger for handling. Og igen på Facebook skrives hadet og modsætningerne ned og konfrontationerne op.
Vi er nu i perioden mellem 2. verdenskrig og fremtiden, og vi ved ikke hvordan, det udvikler sig. Her skal vi forebygge, bygge broer, veje og huse. Broer mellem generationer og folk. Veje til mere demokrati og mere sociale samfund og mere forståelse og huse til ly for vind og vejr. Vi skal kort sagt lade Internationalen slå bro fra kyst til kyst. I Polen siger man, at Gud skabte himlen og jorden, men alt det midt imellem er skabt af byggearbejderne.
Aleppo er Syriens største by, og den ligger på en slette med et tørt Middelhavsklima. Dens alder kendes ikke. Men for ca. 3000 år siden blev byen hovedstad i kongeriget Jamkhad, som dækkede hele Nordsyrien. Mellem 1000 og 500 før vor tidsregning var Aleppo en selvstændig stat. I 1124-25 belejredes Aleppo af kristne korsfarere, men Aleppo holdt stand. Aleppo har været skueplads for voldsomme kampe og omfattende ødelæggelser. Menneskeheden har nu gennem ca. 4 år smadret en stor del af det, som bygge- og anlægsarbejdere har bygget og anlagt gennem tusinder af år, og der er næsten kun himlen og jorden tilbage. På en måde vel forståeligt at mennesket flygter, når man kan se bomberne falde, og husene bliver til ruiner. Der boede 2,3 millioner mennesker i Aleppo, hvilket der naturligvis ikke gør mere. 
Mange siger historien gentager sig, men det håber jeg sgu’ ikke, men Jeg må dog erkende, at magt, modsætninger og mænd langt fra ALTID er en god cocktail, dertil kommer at kraft, konfrontationer og kvinder, heller ikke er det. Så vi må bestandig huske på: ”Hvad skal vi med gevinsten i arbejdskampen, hvis vi taber kampen for freden?”, som Hardy Hansen i sin tid formulerede det.
Den bedste forebyggelse mod krig og fremmedhad er gode sociale vilkår for borgerne. Lærlingehåndbogen fra 1975 beskriver det meget enkelt ”En løn til at leve af, retten til uddannelse, retten til medbestemmelse, retten til en bolig og retten til arbejde”. 
Og der bliver kæmpet for gode sociale vilkår. I 2014 havde 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) én tillidsmand og ca. 100 medlemmer på metrobyggeriet i København. Et år efter er der 7 tillidsmænd og mere end 600 medlemmer på byggeriet. BJMF har for alvor knækket koden for organisering af udenlandske bygningsarbejdere. Rugbrødsorganisering hvor fagforeningen møder arbejderne der, hvor de er. Noget af det første, fagforeningen gjorde, var at undersøge, hvad der var behov for blandt de udenlandske arbejdere, og det viste sig, at mange havde problemer med at forstå skattereglerne. Det skal tilføjes, det har vi etniske danskere så sandelige også. Fagforeningen lavede en ”Skatteonsdag”, hvor de tilbød metroarbejderne hjælp til at ordne deres skatteforhold. 
Organiseringen tog fart og løb afsted ved den såkaldte CIPA-sag. 39 metroarbejdere fra Italien, Rumænien og Polen stod frem og vidnede om underbetaling og svindel i det italienske firma. 
Danmarkshistoriens største faglige bod på 22 millioner kroner i efterbetaling til metroarbejderne og deres fagforening var resultatet. Samlet set er der i skrivende stund betalt erstatninger på ca. 42 millioner kroner ved Metrobyggeriet. 
Fagbevægelsen er i en svær faglig forsvarskamp. Forsvaret for tilkæmpede rettigheder er nødvendigt. Det er måske ikke det mest sexede tema at mobilisere unge og gamle på. Men alle vil naturligvis gerne forbedre deres forhold. Og ”leve er ikke nok, solskin, frihed og en lille blomst må man ha’!”, som H.C. Andersen formulerede det.
Begejstringens kunst er smukke billeder og poesi. Litteraturen giver os mulighed for at få indtryk af det blod og den sved og de tårer der er udgydt i tidens løb for at nå frem til de mange flotte resultater, som fagbevægelsen har skabt. Ungdommen vil forsat gå forrest og bane nye veje……………
Vi skal aktivere på flere niveauer og skabe summende miljøer omkring arbejdernes faglige organisationer, så skal styrken nok vokse ud af den kontakt, viden og stolthed det skaber. Vi har indenfor rammerne af lov og overenskomster faktisk et ret stort potentiale, hvis vi formår at organisere vores medlemmer og klæde dem på til at bruge disse rammer.
Forfatteren Niels Erik Danielsen
Konsulent ved Byggeriets Arbejdsmiljøbus

Ingen kommentarer:

Send en kommentar